Sære snegle Nyd din værste fjende | Opskrifter Gigantisk Den største landlevende snegl er den afrikanske Achatina achatina - det størst kendte eksemplar er 37.5 cm langt, men normalt er de ca. 30 cm. En enkelt snegl vejer ca. 1 kg. En AP-rapport fortæller: En dreng smuglede i 1966 tre styk af den gigantiske afrikanske landsnegl ind i USA. Hans bedstemor slap dem løs i haven, og syv år senere var der over 18.000 af dem. Fornyligt forærede en elevs far et af bæsterne til en skole i Wisconsin. US Department of Agriculture blev indkaldt, da en af lærerne opdagede, at skolens nyeste kæledægge var en illegal indvandrer... De føderale myndigheder i USA jagter de gigantiske snegle, da de kan overføre meningitis, ødelægger afgrøder og er meget frugtbare - lyder det bekendt...? Du store kineser Mere end 160.000 hektarer afgrøde blev ødelagt, da en sværm Amazon-snegle angreb Guangxi Zhuang-provinsen i Kina. Sneglen blev indført dér i 1980 og er faldet så godt til, at den nu er blevet en del af områdets naturlige fauna Opstemte snegle Smuglere har altid fundet på nye måder at smugle på. I juli 1988 blev en tolder i Hannovers lufthavn mistænkelig. En passager, der kom lige fra Lagos i Nigeria, viste sig at have hele kufferten fyldt med levende snegle. Sneglene havde huse, på størrelse med en knyttet hånd. Den mistænkelige tolder knuste et af sneglehusene og opdagede, at der var gemt heroin inde i huset. Ialt var der 595 gram gemt i sneglenes huse. Toldere i hele Tyskland blev tippet om hændelsen, og to uger senere blev en anden rejsende fra Nigeria stoppet, også med bagagen fuld af snegle - og heroin... Stopfyldt tegnebog Før i tiden brugte vestafrikanerne porcelænssnegle til at bytte med i stedet for penge. Sneglene kom fra Det Indiske Ocean og blev transporteret med karavanerne til Vestafrika i store kasser. Ikke billigt - men godt... Sneglefarmere i Frankrig har med mellemrum forsøgt at producere kaviar af snegleæg, men smagen har aldrig rigtig været god. Nu har Dominique og Sylvie Pierru, et par gæve sneglefarmere fra Soissons i Picardie-regionen nordøst for Paris, fundet en måde at lave snegleæggene om til en ren delikatesse. Deres sneglekaviar, "De Jaeger", kom i handlen i oktober 2007 og koster 80 Euro for 50 gram. På trods af den høje pris, er der stor efterspørgsel på produktet i jule-perioden. De madelskende franskmænd er altid rede til at udforske nye gourmet muligheder. I dårligt selskab Sneglearten Partula turgida levede på Selskabsøerne ved Tahiti, hvor de ikke havde nogen naturlige fjender. Da man begyndte at dyrke en ny slags afgrøder, blev disse snegle sådan en plage, at nogle landmænd i 1967 importerede den afrikanske kæmpesnegl Achatina fulica for at udrydde den. Nu spredte også kæmpesneglene sig helt uhæmmet i naturen og hverken gift eller ild kunne gøre det af med dem. I 1978 importerede man så den såkaldte Ulvesnegl eller Kannibalsnegl, fra Florida - den eneste snegl, der angriber levende bytte. Den går ikke af vejen for kæmpesneglen, som den manøvrerer rundt, så den kan få fat i bløddelene og trække den ud af huset. Se ulvesneglen angribe Men ulvesneglene tager også små snegle med hus i én mundfuld, hvad der selvfølgelig er meget nemmere - og den indfødte Partula turgida blev næsten udryddet. Nogle engelske forskere tog de sidste fire eksemplarer med hjem og prøvede at genoplive arten, men den sidste Partula turgida døde i London Zoo 1. januar 1996 kl. 05.30 Praktisk anvendelse I gamle dage blev skovsnegle brugt som hjulsmørelse, og det var almindeligt at have en lille spand til snegle hængende bag på vognen. Snegle anvendes ikke længere på den måde, og mange synes derfor at mene, at snegle i dag er uden praktisk anvendelse. Men det er ikke korrekt. På solrige dage er skovsnegle i høj grad anvendelige som næsebeskyttere. De har en fin krumning og gode, selvklæbende egenskaber. På den måde forhindrer man at næseryggen bliver solskoldet, så man kommer til at se dum ud. Kilde og foto: Vestre Hus / Bjørli Martha Lehrmann En, to, mange? Hvis blot 100 af en iberisk skovsnegl eller dræbersnegls unger overlever, vil de på tre generationer blive til 1 million individer Bruger de natbøjle? Snegle har 40.-125.000 små tænder på tungen, der fungerer som et rivejern. Når de er slidt ned, vokser der nye frem Supersnegle Snegle er meget muskuløse dyr - en snegl kan trække 10 gange sin egen vægt, mens den kravler lodret og 50 gange vægten, når den bevæger sig vandret En snegl kan kravle hen over motorhjelmen på en bil, der kører 120 km/t Tudsegamle I fangenskab og under beskyttede forhold kan snegle leve meget længe - på sneglefarme kan vinbjergsnegle blive op til 10 år gamle Som lyn og torden Havesneglen Archie deltog i 1995 i World Snail Racing Championships i England. Den vandt med 0.0025 m/s - eller ca. 33 cm på 2 min 9 sek - og blev optaget i The Guinness Book of World Records 1998 Nærmest baglæns Den langsomste snegleart kunne kun flytte sig knap 60 cm om året. Det var arten Partula turgida, som ikke findes længere - den sidste døde nytårsmorgen 1996 @ Hvert sprog har sin betegnelse for tegnet @, f.eks snabel-a, abehale osv. På italiensk kaldes det en "snegl" Mere om spanske snegle Den mest elskede, og velnok meste kendte, sang hvori snegle indgår må være "The Rain in Spain" fra musicalen "My fair Lady". Audrey Hepburn havde hovedrollen som Eliza. "En snegl på Vej'n" som den hedder på dansk... Hør eller genhør melodien i denne formidable midi-version Host ikke...! Et firma i La Florida i Chile, producerer og sælger en hostesaft lavet af snegleslim. Mario Sannino, ejeren af sneglefarmen, fortæller at de har mere end 8500 snegle i arbejde, så fabrikken kan få råmateriale nok til den urgamle medicin mod hoste. "Snegleslimen har en antibiotisk, antibakteriel effekt, ligesom den er god mod betændelser", oplyser den glade fabrikant. Medicinen kaldes Karacoflu og bliver solgt i to smagsvarianter: jordbær og avocado...! Snails in Space 60 snegle fik deres livs oplevelse, da de fik mulighed for at komme på tur med rumfærgen Columbia. Efter en vellykket tur returnerede rumfærgen og Michael Wiederhold, fra University of Texas Health Science Center i San Antonio, hentede de rejselystne gastropoder. Det viste sig at de 60 snegle var blevet til omkring 500 undervejs. Som Michael Wiederhold forklarer: "Der var ikke meget for dem at give sig til, udover at hoppe på hinanden". Det gjorde de så... Nyd din værste fjende... Achatina achatina eller Gigantsneglen, som den kaldes, er spiselig og udgør den eneste proteinkilde for en stor del af befolkningen i Vestafrika. De henter dagligt snegle, men op til tørketiden, hvor de er svære at finde, samler folk ind til et forråd af tørrede eller røgede snegle. Presset er så stort, at det er ved at gå ud over arten. En enkelt snegl vejer ca. 1 kilo og rækker til et måltid for en familie på fem. En anden afrikansk kæmpesnegl, Achatina fulica, sælges skivet på dåse under betegnelsen "escargots", der forleder køberen til at tro, at det er vinbjergsnegle eller andre franske spisesnegle. Vogt Dem for efterligninger. Af de ca. 60.000 sneglearter er kun omkring 100 spiselige - af de landlevende snegle er det næsten udelukkende dem med hus, der ender på bordet. Men det er ikke kun i Afrika, der spises snegle. Også i Europa betragtes snegle i flere lande som en stor delikatesse... Mange klostre har gennem århundrederne opdrættet vinbjergsnegle - Helix pomatia. De blev ikke regnet som kød og måtte spises på fastedage ligesom frølår. Man mener, at munke i middelalderen bragte vinbjergsneglen til Skandinavien, hvor den i Danmark også kaldtes voldsnegl. Vinbjergsneglen ikke er blevet så talrig og udbredt i Danmark som de øvrige såkaldt indslæbte snegle, da den formerer sig langsomt og kræver særlige betingelser. Også i Frankrig, hvor vinbjergsnegle opdrættes, er de stadig meget dyre, så det er som regel andre sneglearter, der serveres. Disse snegle, der kaldes "Små grå" og "Store grå", er havesnegle med hus. Dem kunne man bare samle op hvor som helst og de var i århundreder fattigmandskost - hvad de stadig er i Spanien og Portugal. Det var først i begyndelsen af 1800-tallet at en berømt fransk kok bragte snegleretter på mode. Under Wienerkongressen i 1814-15 fejrede den franske politiker Talleyrand store diplomatiske triumfer, men han anså det selv for en af de største, at det lykkedes ham at hugge en rivals kok, Carême. Han stod for Talleyrands køkken under kongressen og til en middag for den russiske zar kreerede han en snegleret, "Escargots à la bourguignonne" - fra det øjeblik blev snegle fashionable. Tilberedning af snegle Forsøg aldrig at tilberede dræbersnegle eller andre havesengle, hverken à la bourguignonne eller på nogen anden måde, og hold dem i det hele taget langt væk fra køkkenet og alt spiseligt. Har du stadig appetit på snegleretter, kan du købe opdrættede snegle på dåse, behandlet efter alle kunstens regler. Fordi snegle foruden friskt grønt også spiser giftige blade, rådne planter, ådsler og ekskrementer, er de fyldt med en substans, der er farlig for mennesker. Inden tilberedningen skal de derfor først gå på mel i op til 10 dage, så maveindholdet helt udskiftes, og derefter skylles mange gange i vand og eddike. Til sidst lægges de i koldt vand, der slår sneglene ihjel, når det koger op. Skallerne skal renses, når sneglene er trukket ud efter kogningen, da der er ekskrementer i bunden. Opskrifter Franske snegle - den ægte vare - sælges dusinvis i dåser. Opskrifterne angiver derfor ingredienserne pr. 12 stk, så kan du selv gange op Snegle à la bourguignonne 12 snegle fra dåse Husk en æske sneglehuse, de kan genanvendes Sneglesmør af: 100 g smør 1 fed finthakket hvidløg 2 finthakkede skalotteløg 1 bundt finthakket persille Salt Peber fra kværn Kom lidt sneglesmør i bunden af hvert sneglehus. Pres en snegl ind i hvert hus. Luk med en god klat smør. Læg sneglene i en sneglepande eller en bradepande med et tykt lag groft salt. Sæt dem nederst i ovnen, helst med undervarme, og lad dem blive derinde til smørret syder. Dette er den klassiske udgave. Vil du have lidt mere smag, kan sneglesmørret tilsættes Dijonsennep eller kørvel, estragon og purløg, der sammen med persillen udgør "fines herbes". Du kan også øge mængden af skalotteløg eller hvidløg pr. dusin snegle. I en variant, der lige akkurat kan henregnes til "à la bourguignonne", er smørret krydret med "quatre-épices": peber, kryddernellike, ingefær og muskat, alle stødte. En håndfuld fintsnittede champignoner går også an. Men hvis du bruger timian, anis eller fennikel, citronskal eller "herbes de Provence" er du ude af Bourgogne og inde i en af de andre provinser, der har deres egne snegletraditioner. Snegle på kål - i stedet for snegle i kålen Til 2 prs. 24-36 snegle fra dåse ½ lille Savoykål 95 g smør 1 fed hvidløg 1 spsk finthakket bredbladet persille Salt, peber 1 dl tør hvidvin 60 g fintstrimlet røget bacon Sæt ovnen på 80°. Blancher 2 yderblade af kålen. Smelt 10 g smør og pensl kålbladene, læg dem i en form med bagepapir og bag dem til de er gennemsigtige, ca. 1 time. Striml resten af kålen. Smelt 25 g smør i en sauterpande. Tilsæt snegle, hvidløg og persille og steg ca. 3 min. Smag til med salt og peber. Tilsæt hvidvin og steg yderligere 3 min. Tag sneglene op og hold dem varme i ovnen. Reducér saucen, tag panden af og montér med 10 g smør. Steg imens baconen ved høj varme. Tilsæt 50 g smør og kålstrimlerne. Smag til med salt og peber. Lad blandingen stege, til kålen er karamelliseret. Læg kålblandingen på to opvarmede tallerkener, fordel sneglene og hæld saucen over. Pynt med de gennemsigtige kålblade. Servér straks. Snegle à la crème de Roquefort Til 2 prs. 24 snegle fra dåse 80 g Roquefort 3 spsk madlavningsfløde Rosa peber Rasp Varm sneglene i lidt smør i en ovnfast gryde, tilsæt fløden og halvdelen af Roquefort'en. Smag til med peber. Når blandingen koger, drysses med resten af Roquefort'en, der er smuldret, og rasp. Gratinér til overfladen lysebrun og sprød. Snegle i fremmede huse Dåsesnegle kan også bruges ligesom rejer i tarteletter og vol-au-venter eller sammen med svampe og evt. løg som fyld i ravioli, pieroger og madpandekager.